Karen Aabye

Allikas: Vikipeedia
Mine navigeerimisribale Mine otsikasti

Karen Lydia Aabye (19. september 1904 Kopenhaagen15. september 1982 Bagsværdi kihelkond) oli taani ajakirjanik ja kirjanik.

Elulugu[muuda | muuda lähteteksti]

Kareni vanemad olid hulgikaupmees Rudolph Christian Frederik Aabye (18591927) ja Franciska Maren Christine Petersen (18741961).

Karen Aabye kasvas üles Kopenhaagenis ja käis Karen Kjæri koolis (Karen Kjærs Skole).

Aastal 1929 asus ta elama Prantsusmaale ning hakkas nädalalehe Skandinaver i Paris kaastööliseks. Aastal 1932 naasis ta Taani ning hakkas tööle väljaande Politikens Lytterblad toimetussekretärina. Aastatel 19361937 oli ta ajalehe Politiken korrespondent algul Londonis, hiljem Pariisis. Oma tihedat elamusterikast elu sõjaeelsel perioodil on ta kirjeldanud paljudes esseedes ja ajaleheartiklites.

Aastal 1937 asus ta tööle konkureerivas ajalehekontsernis: kuni 1958. aastani oli ta ajalehe B.T. kaastööline ning hiljem kirjutas ajalehele Berlingske Tidende. Samal ajal hakkas ta kirjutama raamatuid.

Aastatel 19461950 oli Karen Aabye Taani Kirjanike Liidu (Dansk Forfatterforening) juhatuse liige.

Looming[muuda | muuda lähteteksti]

Aabye esikromaan "Der er langt til Paris" (1939) jutustab taanlanna Elleni ja prantslase Pierre'i suhtest, mis ebaõnnestub suurte kultuurierinevuste tõttu.

Laia lugejaskonna võitis ta muuhulgas perekonnasaagaga "Det skete ved Kisum Bakke" (1942), "Fruen til Kejsergaarden" (1943) ja "Vi, der elsker Livet" (1944). Nende raamatute tegevus toimub 19. sajandi keskpaigas.

Romaan "Vi skal snart hjem" (1946) räägib Saksa okupatsiooni aegsetest taani pagulastest Rootsis ja nende koduigatsusest.

Aastatel 19501954 ilmus romaanipentaloogia "Martine", "Min søn Janus", "Brænd dine skibe", "Det gyldne land" ja "Den røde dalom". See jutustab Martinest ja tema pojast Janusest, kes pärast oma ema surma otsib õnne Kanadas. Sündmustik leiab aset 19. sajandi keskel. Teost iseloomustab tundlik sisseelamine tegelaste siseellu.

Karen Aabye on kirjutanud ka biograafilisi romaane, näiteks "Grevinden af Bagsværd" (1958 ja "Min bedstemor er jomfru" (1965). Need kaks romaani on olnud eeskujuks Jane Aamundile.

Aabye ilukirjanduslikud teosed on kirjutatud peamiselt naise vaatepunktist. Tema naiskujud on tugevad, väga elujanulised ja tahtejõulised.

Karen Aabye on kirjutanud haaravaid, seikluslikke ja humoorikaid reisikirju. Tuntumad neist on "Dejligt at Amerika ikke ligger langt herfra" (1949; pealkiri ühe Hans Christian Anderseni luuletuse järgi) ja "Irland – min tossede ø" (1963).

Esseekogus "Fra mit skovhus" (1968) on kirjeldatud Taani loodust Frank Jægeri 1950. aastate Langelandi-kirjeldustele sarnases maneeris.

Raamatud ja esseed[muuda | muuda lähteteksti]

  • Der er langt til Paris (Pariisi on pikk maa), Nyt Nordisk Forlag, 1939, 1–2; Fremads Folkebibliotek, 1952, 1–2.
  • En kvinde har alt: roman (Ühel naisel on kõik: romaan), Nyt Nordisk Forlag, 1940; [Forlaget Teknico]], 1944.
  • Vi skal ikke ha' penge tilbage! (Me ei saa raha tagasi!), Nyt Nordisk Forlag, 1941], 1–2.
  • Det skete ved Kisum Bakke (Det skete ved Kisum Bakke, nr 1; See juhtus Kisum Bakkega), Nyt Nordisk Forlag; 1942 (1), 1943 (2), 1944 (3), 1949 (5); Fremads Folkebibliotek, 80, 1960; Borgen, Nyt Dansk Litteraturselskab (MagnaPrintSerien, 3), 1971; Borgen, 1975; Borgen, Nyt Dansk Litteraturselskab, 1989
  • Fruen til Kejsergården (Kejsergårdeni proua; "Det skete ved Kisum Bakke, nr 2); Nyt Nordisk Forlag, 1943 (1–2), 1944 (3), 1949 (5); Fremads Folkebibliotek, 84, 1960; Borgen, Nyt Dansk Litteraturselskab (MagnaPrintSerien, 10), 2 köidet, 1972; Borgen, 1975; Borgen, Nyt Dansk Litteraturselskab, 1989.
  • Vi, der elsker livet: roman (Meie, kes me armastame elu: romaan; Det skete ved Kisum Bakke, nr. 3), Nyt Nordisk Forlag, 1944 (1–2), 1945 (3), 1949; Fremads Folkebibliotek, 98, 1962; Borgen, Nyt Dansk Litteraturselskab (MagnaPrintSerien, 11), 2 köidet, 1972; Borgen, 1975; Borgen, Nyt Dansk Litteraturselskab, 1989
  • Jupiter glemmer aldrig (Jupiter ei unusta kunagi), Nyt Nordisk Forlag, 1945 (1–3); Fremads Folkebibliotek, 33, 1955
  • Vi skal snart hjem (Me saame varsti koju), 1946
  • Flugten til Sverige (Põgenemine Rootsi), 1947
  • Kvinde, gå mod solen: roman (Naine, mine päikesele vastu), Nyt Nordisk Forlag, 1947 (1), 1948 (3), 'Hus og Hjem's Forlag, 1964
  • Det skulle nok gaa (essee raamatus "Kvinder ser i Tidens Spejl", 1947)
  • Glimt fra Livet uden for Murene (essee raamatus "Danmark under besættelsen", kolmas köide, Westermann, 1947
  • Branden i Magasin du Monde (Tulekahju Magasin du Monde'is), Nyt Nordisk Forlag, 1948
  • Dejligt at Amerika ikke ligger langt herfra (Tore, et Ameerika pole siit kaugel), Hasselbalch, 1949
  • Martine (Martine, nr 1), Hasselbalch, 1950 (1), 1954 (4), uustrükk 1966; Borgen, uustrükk 1973; Borgen, Nyt Dansk Litteraturselskab, 1989
  • Ferie i himlen (Vaheaeg taevas), Wangel, 1951
  • Min søn Janus (Minu poeg Janus; Martine, nr 2), Hasselbalch, 1951; Borgen, 2. trükk, 1973
  • Brænd dine skibe (Põleta oma laevad; Martine, nr 3), Hasselbalch, 1952; Borgen, uustrükk, 1973
  • Grønt er mit hjerte (Roheline on minu süda), Hasselbalch, 1953
  • Det gyldne land (Kuldne maa; Martine, nr 4), Hasselbalch, 1953; Borgen, uustrükk, 1973
  • Den røde dal (Punane org; Martine, nr 5), Hasselbalch, 1954; Borgen, uustrükk, 1973
  • Skibet er ladet med, Hasselbalch, 1954
  • Italiensk romance (Itaalia romanss), Hasselbalch, 1955
  • Den første ørkenbrand (Esimene kõrbekuumus), novell raamatus "Nye danske eventyr", Erichsen, 1955
  • Lille gule sky (Kollane pilveke), Hasselbalch, 1957
  • Grevinden af Bagsværd (Bagsværdi krahvinna), Hasselbalch, 1958; Borgen, 2. trükk, 1973, 3. trükk (1991) (1), 1997 (3); Nyt Dansk Litteraturselskab (MagnaPrintSerien, 396), 1997
  • Vi kan sagtens (Me saame kindlasti), Hasselbalch, 1958; Fremads Folkebibliotek, 170, uustrükk, 1969
  • "Iwan", Grafisk Forlag, 1959
  • "Vi er så unge" (Me oleme nii noored), Hasselbalch, 1961
  • "Irland - min tossede ø", Hasselbalch, 1963
  • "Min bedstemor er jomfru" (Minu võõrasema on preili; Min bedstemor er jomfru, nr 1), Hasselbalch, 1965
  • Pesten går i rødt, jomfru Dorthe (Min bedstemor er jomfru, nr 2), Hasselbalch, 1966
  • Ursula (Min bedstemor er jomfru, nr 3), Hasselbalch, 1967
  • Fra mit skovhus (Minu metsamajast; esseed): Anemonen (Ülane); Jeg tror (Ma usun); Hun blev urkvinden (Temast sai ürgnaine); Vinduer (Aknad); På en bænk i solen (Pingil päikese käes); Det nytteløse (See, mis on kasutu); Hun kastede med kedler (Naine pildus padasid); Blomsterfesten i Genzano (Lillepidu Genzanos); Gi Martensen; Mødet med rålammene; Tågernes hav (Udude meri); Er fru Gøg en plattenslager? (Kas proua Gøg on petis?); I bryggerset; Ved foden af en brudeseng; Med hyldens hvide både gennem natten; Min bondehave; Et rigtigt sølvbryllup (Tõeline hõbepulm); Den vordene moder; Hvad en stald kan bruges til; Sneglen (Tigu); Der rejser sig en vulkan (Vulkaan kerkib); Til barselgilde; Holder De af stokroser?; Stormen; Valmuernes via dolorosa; Til the hos amtmandinden; En flyver kom; Dagen derpå; Mette har kælvet; Hjemad i mørket; Ole; Skulpturer i en strimmel fortov; Min arne og min ild; Billedet; At rise granerne af; Nu ringes julen ind; Allestedsnærværende; Spor omkring huset; Med en vintergæk; Opvækkelse; Lyset; Jeg ved en muserede; I båden på træernes hav; Hinsides sol og måne; Sankt Peters nøgler; Snogenes fest;; Hasselbalch, 1968
  • "Constance", Borgen, 1972
  • Grønne horisonter (Rohelised horisondid), Borgen, 1973; Nyt Dansk Litteraturselskab (MagnaPrintSerien, 364), 1994
  • Ørnens rede (Kotka pesa), Borgen, 1974
  • Mange slags syngende kærlighed (Mitmesugune laulev armastus), luuletus raamatus ""Ny litteratur for niende"", Gyldendal, 1979, 1980
  • Da jeg så Robert (Kui ma nägin Robertit), novell raamatus "Ny litteratur for tiende", Gyldendal, 1979, 1980
  • Loomad, kellega minu tee on ristunud, Wøldike, 1980
  • Det skete ved Kisumbakke; Fruen til Kejsergården; Vi, der elsker livet" (See juhtus Kisumbakkega, Kejsergårdeni proua, Meie, kes me armastame elu; Det skete ved Kisumbakke, nr 1-3), Høst & Søn, 1. trükk, 2000 (1)